Ser vi på VR-brillen som skærm, er det en platform, som jeg ser har umiddelbart størst potentiale i home-entertainment industrien, og især på gaming-området, hvor den individuelle oplevelse i forvejen er i højsædet, og hvor man ofte selv er med i spillet, via en avatar. Ud fra et biografmæssigt synspunkt er det indtil videre en noget sværere størrelse at arbejde med, dels fordi det kræver længere tid og mere personale at sætte hver visning i gang. Hvis du nu forestiller dig en almindelig biograftur: I det øjeblik du har købt din billet og sat dig på dit sæde, er du sådan set klar til at filmen kan gå i gang. Det er en effektiv og velafprøvet arbejdsgang, som kun kræver personale i forbindelse med salg, billetkontrol, og til at starte filmen. Ser du på samme scenarie ud fra et VR perspektiv, så er du ikke umiddelbart klar til at se filmen, når du har købt billet og sat dig ind i biografen; nej alle skal have udleveret et VR-set, have det på og sandsynligvis med individuelle hovedtelefoner, så lyden følger dine hovedbevægelser. Det skal tjekkes, at du har det rigtigt på, og der er signal igennem før visningen kan starte. Efter visningen skal det hele indsamles igen og fordi hvert headset er et stykke teknologi, skal de alle gennemgås og fejltjekkes til næste visning. Det kræver, med andre ord, en større bemanding og en anden arbejdsgang, hvis vi går ud fra VR som en oplevelse, der er afhængig af headsettet. 

 

På den anden side, så giver det nogle interessante muligheder og problemstillinger i forhold til at udvikle anderledes oplevelsesrum og formater. Ind til videre er ”VR biografer” indrettet som ”VR suites” eller ”arkader”, hvor hver enkelt gæst sidder for sig selv, og man går glip af den sociale dimension med en fælles biografoplevelse og fælles stemninger. 

Men fordi VR er så nyt, er der meget få erfaringer ind til videre, og vi er selvfølgelig meget nysgerrige efter at undersøge mulighederne og at lære og følge med i, hvad det kan udvikle sig til på længere sigt. Sidste år gennemførte vi en række testvisninger i Nordisk Film Biografer Palads og i en af vores biograf i Oslo, hvor vi etablerede ”pop up” VR-biografer, med hele det teknologiske set up af briller og head sets og så videre. Vi ønskede at vise teknologien og indholdet til vores gæster og at undersøge efterspørgslen. Det gik godt, og der var alt udsolgt til alle visninger. Spørgsmålet er så, om det er nyhedens interesse, der var det drivende? De fleste gæster til de pågældende visninger prøvede VR for første gang, og det er mit bedste gæt, at den form for VR-biograf, som man kender, og har indhold til lige nu, primært har sin berettigelse ind til VR-head sets og VR-produkter er blevet til et massemarkedsprodukt, som rigtigt mange har købt og bruger derhjemme.  Men det er kun et gæt, og såfremt vi kan få det rigtige indhold, kan der med yderligere teknologisk udvikling, sagtens være store muligheder i VR og AR formater – også som gå-i-byen-underholdning, hvor man kan opleve noget mere, bedre og større eller mere effektfuldt, end man kan derhjemme. Så er spørgsmålet, hvor lange film folk kan holde ud at se? VR er en intens kropslig oplevelse, og mange har brug for en pause efter 15 minutters tid, og nogle får kvalme ligesom, når man bliver køre- eller søsyg. Det kan være, at det kun er et spørgsmål om tilvænning eller om at indholdet bliver bedre – vi ved det ikke endnu. 

 

Personligt tror jeg på, at det er centralt at bygge videre på den kollektive oplevelse som biografen tilbyder, da hovedformålet med at gå ud jo typisk er det mærkbare og ægte samvær og fællesoplevelser med andre mennesker. Rent teknologisk kan man vel allerede nu skabe et virtuelt univers, hvor du via en VR-brille kan få oplevelsen af at være sammen med andre mennesker, der rent fysisk befinder sig andre steder, men som via VR universet bliver bragt sammen med dig. Måske kan I opleve at se den samme film på et virtuelt lærred?! Men jeg kan ikke forestille mig, at det kommer til at erstatte det nærvær, samvær og fællesskab samt den stemning, der skabes i mødet mellem mennesker af kød og blod. Indtil videre kan vi se nye biografformater dukke op i horisonten med nogle af VR’s karakteristika. Det belgiske selskab Barco er langt med at eksperimentere med såkaldt “immersive cinema”. Det kaldes Barco Escape og er et biografrum med 270° panorama lærred, som omslutter biografgæsten, og hvor filmens handling er forskellig alt efter, hvor du som gæst vælger at kigge hen. Konceptet giver gæsterne nogle af de samme muligheder for at søge i billedet som det brillebårne VR, men samtidig holder det fast i den sociale oplevelse af at sidde sammen med andre i en biograf, og du vil bl.a. få en langt bedre og mere kropslig lydoplevelse end med et par head sets.

 

Indtil videre kan vi konstatere, at det er vigtigt for os at vedblive med at være nysgerrige, og Nordisk Films Biografer fortsætter med at undersøge mulighederne med VR. Så sent som her i starten af februar, lavede vi en VR-event i Nordisk Films Biografer Lyngby i forbindelse med premieren på “John Wick 2”. Vi havde opsat en VR stand, hvor gæsterne kunne dykke videre ned i “John Wick –universet” -  bare i spilform. Her fungerede VR altså som et supplement til filmoplevelsen, og det var en god succes; vi tjente så absolut ikke penge på det, men vi høstede mere erfaring og gav en masse gæster en god oplevelse.

Du ser os i hvert fald ikke lukke bogen og sige, “nå men nu har vi prøvet det”, vi vil altid blive ved at undersøge, hvordan nye teknologier kan forbedre og forny biografoplevelsen. Derfor vil vi også fortsat eksperimentere med VR’s muligheder i biografmæssig sammenhæng.

I det hele taget vil jeg opfordre til fortsat nysgerrighed, når det kommer til teknologiske nyskabelser, hvis man vil holde sig relevant. Og så håber jeg, at filminstruktørerne vil tage handsken op og tænke VR og AR ind i deres arbejde, så filmindhold på det store lærred og som en kollektiv oplevelse også opleves som relevant om 10,15 og 20 år.